Fascinerende Baltikum 5.-13. maj 2025 1 PERSON I ENKELTVÆRELSE 14.300,-

14.300,00 kr.

Dette er vores mest populære tur. Det er den spændende og indholdsrige rejse til Estland, Letland og Litauen + det løse ind i mellem, som i år foregår den 5. – 13. maj 2025.

Rejsen er fokuseret på en række spændende politiske og kulturelle temaer, med overnatninger på gode 4* hoteller og nyder middage og frokoster, der repræsenterer det baltiske køkken.

Vi kører i Jesper Bus´ store, komfortable rejsebus med Jesper selv ved rattet, og prisen er alt inklusive, med undtagelse af et par måltider.

HENT PROGRAM

PÅSTIGNING:
Antal:
Tilføj til indkøbskurv

Dag 1 / Mandag 6. maj

Fyn/Jylland - Karlshamn

TEMA: VORES UKENDTE NABOER

Afgang med bus mandag morgen med opsamling i forhold til, hvor gæsterne kommer fra. Faste steder er Svendborg,

Nyborg og Tårnby, men der kan lægges andre steder til. Afgang med færge fra Karlshamn 18.30 med indlogering i egen kahyt.


Dag 2 / Tirsdag 7. maj

Klaipeda – Cold War Museum – Korshøjen - Riga

TEMA: OKKUPATION OG UKUELIG TRO

Ankomst i Klaipeda med færgen kl. 09:00. Herefter går kursen, ombord på vores bus, mod Museet for den Kolde Krig
dybt inde i Zemaitijas Nationalpark, en tidligere tophemmelig raketaffyringsbase. Herefter lækker frokost på restaurant Porta.
Undervejs besøger vi den berømte Korshøj lidt uden for Siauliau. Højen med de mange kors er både imponerende og
lidt skræmmende; det sted i verden, hvor der på ét sted er samlet flest kors - langt over 100.000.

Vi ankommer til Riga om aftenen, og spiser middag på hotellet kl. 19:30.

Dag 3 / Onsdag 8. maj

Riga - Tallinn

TEMA: DEN BALTISKE VEJ MOD FRIHEDEN

Enten tur til de store markedshaller i de tidligere hangarer for zeppelinere eller guidet tur med vores lokale dansktalende
guide gennem den gamle by og høre om Rigas historie, besøge domkirken og se Sortebrødrenes hus. Derefter nogle
timer til på egen hånd, og frokost selv.

kl. 15:00 går vores bus fra Operaen mod nye oplevelser helt nordpå i Baltikum, Tallinn. Vi spiser fælles middag undervejs
kl. 17:00, på den dejlige restaurant Plavas lige før grænsen til Estland og ankommer tidligt på aftenen til vores hotel, det
4* Park Inn Radisson centrum af Tallinn, hvor en behagelig seng venter.

Dag 4 / Torsdag 9. maj

Tallinn

TEMA: SÅDAN KRISTNEDE VI ESTERNE

Dagen er fri til at gøre oplevelser på egen hånd. Men for dem, der har lyst, leder en lokal guide os efter morgenmaden
klokken 09:00 gennem Tallinn og Tallinns historie.. Vandreturen er opdelt i to: En tur gennem den gamle by, den nedre
del af Tallinn, Rådhuspladsen, besøg i et par kirker, de mange fine borgerhuse, naturligvis hele den imposante ringmur
med de mange tårne.

For dem med lidt mere brød i fødderne, slutter turen på den øvre del af Tallinn, Toompea, hvor vi finder Toompea
slot med parlamentet, det højeste tårn i ringmuren (Pikk Herman / høje Hermansen), den imponerende Alexander
Nevsky Katedral og Jomfru Maria Katedralen.

Så blev det vist tid til frokost på egen hånd i en af de små restauranter, vi har passeret. Turen har bestemt givet

inspiration til opdagelser på egen hånd eller middagslur på hotellet. For dem med mere energi og lyst til oplevelser,
kan man tage ud til Kadriorg. Slottet blev opført af Peter den Store af Rusland til hustruen Katharina efter afslutningen af

Store Nordiske Krig. Det huser nu Estlands Museum for Udenlandsk Kunst. For de mere maritimt interesserede, er det
spændende estiske maritime museum i den tidligere vandflyverhavn et godt besøgsmål. Her ser man blandt andet en
af de legendariske kulfyrede baltiske isbrydere.

Kl. 19:00: Fælles middelalderfestmiddag i Olde Hansa - et overflødighedshorn af lækre retter skyllet ned med
godt lokalt øl fra stedets eget bryggeri.

Dag 5 / Fredag 10. maj

Tallinn-Riga

TEMA: MON PUTIN VIL TAGE BALTIKUM?

Afgang fra hotellet kl. 09:00 mod Riga. Fælles frokost undervejs kl. 13:00 på Krug Sidrabinis; Vi skal igen bo på det
elegante hotel Hestia Jugend.

Middagen og aftenen er på egen hånd. Nogle vil måske til koncert, nogle vil gense gamle Rigas smalle gader -
måske vælger nogle filosofiske og politiske samtaler over godt lettisk øl eller et par glas White Russian.

Men se her: Vi har ekstraordinært skaffet 30 billetter til Verdis Nabucco. De 15 billetter trækker vi lod om - og
de andre 15 kan købes. Vi kommer gerne med forslag til gode steder at spise i den gamle by.

Dag 6 / Lørdag 11. maj

Riga - Vilnius

TEMA: FORDUMS OG NUTIDS STORHED

Kl. 08:30 Afgang mod syd mod Vilnius, hovedstaden i Litauen.

På vejen besøger vi Runddale Slot, et stort barokslot bygget i det 18. århundrede til Hertugen af Kurland. Slottet er
opført i samme stil som Versailles med tilhørende have og park, men har haft en lidt anden skæbne. I sovjettiden blev
det brugt som kornlager og den store spisesal blev brugt til gymnastiklokale. Slottet er nu ved at blive ført tilbage til
tidligere tiders storhed og er nu et af de mest besøgte turistmål i Letland, ja måske i Baltikum.

Efter besøget på Runddale Slot kører vi tilbage til Bauska, hvor vi spiser frokost kl. 13:00.

Ankomst til Novotel Vilnius; et hotel absolut i centrum.

Middagen indtager vi kl. 19:30 på en hyggelig restaurant, Neringa, i gåafstand fra hotellet, vi mødes i hotellets

lobby kl. 19:15. På hjemvejen til hotellet kan man nyde byens aftenstille atmosfære og måske droppe ind på en hyggelig
café eller bar for aftenens afslutning.

Dag 7 / Søndag 12. maj

Vilnius

TEMA: FRIHED & TOLERANCE, UNDERTRYKKELSE & TERROR

Historisk/kulturel tur gennem Vilnius med en dansktalende lokalkendt guide. Vi begynder turen ved Morgengryets Port,
Ausros Vartu. Herfra går vi i slentre-/fortælletempo ned gennem den gamle by. Undervejs besøger vi den russisk ortodokse

kirke, og hører om John, Anton og Eustatis, der blev tortureret på grund af deres kristne tro - en tro, der var så stærk, at
de gik på deres knuste ben til galgen, hvor de blev hængt.

Vi hører om bygningen, der gik fra at være bordel og kro til kirke. Vi hører om den store brand i 1610, der ødelagde
5000 huse og 20 kirker. Vi hører om Napoleons krig mod Rusland, hvor han den 25. juni 1812 gik gennem Vilnius med
600.000 soldater, og kom samme vej tilbage den 8. december 1812 -men nu kun med 80.000 soldater. Resten var frosset ihjel
i Rusland. Vi ser Universitetet og den smukke universitetskirke, St. John og hører om, hvorfor Vilnius ser så italiensk ud.

Vi hører om 120 års russisk besættelse sluttende med 1. Verdenskrig, vi hører om den korte frie periode fra 1918 til 1939, vi
hører om den tyske besættelse og udryddelse af 200.000 jøder, vi hører om den sovjetiske terror, deportationerne og
den påtvungne sovjetificering indtil Murens fald i 1989.

Vandreturen slutter med en tidlig frokost på en typisk litauisk restaurant centralt på Slotsgade; den gade, der fører
ned til slottet og katedralen.

Afgang fra Katedralen kl. 14:00, hvor dem, der har lyst, kører med til Trakai og ser den imponerende borg fra 1400-tallet

Efter Trakai kører bussen kl. 17:00 til aftenens middag i restauranten i TV-tårnet kl. 19:00; en middag nydt med
den smukkeste udsigt over Vilnius og omegn. Inden vi kører op i tårnet, hører vi om de dramatiske begivenheder
d. 13. januar 1991, hvor sovjetiske specialtropper angreb tårnet.

Dag 8 / Mandag 13. maj

Vilnius - Kaunas - Klaipeda

TEMA: DE FRIE ÅR 1918 - 1939

Kl. 09:00 kurs mod Kaunas, Litauens næststørste by, hvor vi gør ophold i den gamle bydel. Vi besøger det smukke torv
med det tidligere rådhus, nu Kaunas Bymuseum, og kigger også indenfor i den nyrestaurerede katedral, Peter & Pouls
kirken, inden vi spiser fælles frokost på den hyggelige restaurant Medziotoju Uzeiga.

Efter frokost er der tid til på egen hånd at se nærmere på Kaunas eller følges med Carl som man nu ønsker.

Vi forlader Kaunas igen - mætte og veltilpasse efter frokosten, og kører, afhængig af tiden, enten: 1. Direkte ad
motorvejen til Klaipeda - eller: 2. Via Jurbarkas langs med floden Neumunas til Klaipeda.

I Klaipeda venter AURA SEAWAYS med kahytter og en middag. Turen er næsten slut. En enkelt nat på Østersøen,

og så venter den svenske jord. Men inden køjen kalder, siger Baltic Travel tak for turen med en drink i Captain’s Bar.

Dag 9 / Tirsdag 14. maj

Karlshamn – København – Fyn/Jylland

TEMA: MOD VELKENDTE HORISONTER

Efter morgenmaden og de sidste toldfrie indkøb ankommer færgen til Karlshamn kl. 09:00.

Med lidt held, et par korte pauser for selvproviantering, og Jespers blide, men bestemte fod på pedalen, skulle

vi gerne nåtoget i Nyborg kl. 15:00 og færgen mod Ærø kl. 17:00.

Altsammen med tak for turen undervejs til dem, der står af i København, Nyborg og Svendborg.